Phil Hellmuth har som udpræget live-turneringsspiller tidligere været berømt for ikke at misse en mulighed for at rejse verden tynd året rundt for at støve lidt værdi op.
Men man må sige, at han har formået at trappe voldsomt ned for rejseaktiviteten de senere år.
Efter WSOP'en i Las Vegas i sommer holdt han flere måneders pause, inden der igen blev spillet til WSOPE i oktober måned, og det er han godt i gang med at overgå nu.
"Siden Paris har jeg kun spillet én turnering. Det er altså en turnering på fire måneder," skriver den mest vindende WSOP-spiller gennem tiderne på sin Twitter-profil, hvor han til gengæld samtidig har masser af holdninger til blandt andet hvordan Global Poker Index er bygget op, selvom han næppe spiller nok til selv at blive en faktor.
Men mon ikke man alligevel kan regne med, at han er klar til den helt store maraton i maj, når først der kommer fornemme smykker på højkant i Las Vegas og senere på året i Australien?
Hellmuth: Én turnering på fire måneder
Acemag.dk