Efter en fuldstændig vanvittig afslutning på år 2013, hvor 'MadsMP' var yderst varm, har det knebet lidt mere her i 2014 med at få det til at fungere.
MadsMP spiller et helt uhyggeligt stort antal turneringer og der skal dermed nogle store cashes til, for at holde butikken kørende.
I nat kunne det måske så godt se ud som om, der kom hul på bylden for den unge Odense-dreng. I "The Big $22" strøg han nemlig direkte på finalebordet og helt til Heads Up, hvor han dog måtte se sig slået af en polak.
Det flotte resultat kastede dog $8.399 af sig eller godt 45.000 danske og dette betyder således også, at der nu kan vises et plus på PokerStars for denne måned.
Stort Tillykke herfra.
MadsMP i flot comeback - laver flot andenplads
Acemag.dk