I går aftes kunne vi berette, at de mange pokerspillere ved Russian Poker Tour-turneringen i den ukrainske hovedstad Kiev var blevet låst inde på ubestemt tid på grund af de voldsomme uroligheder i landet.
Nu er der imidlertid godt nyt, idet RPT på sin Facebook-side tidligere i dag meldte ud, at de tilbageværende spillere var blevet evakueret.
"Det har været den mest stressfulde dag i Russian Poker Tours historie," siger en talsmand ikke overraskende.
Andre raporter tyder dog ikke på, at det er alle spillere, der har haft en lige så stresset oplevelse.
Undervejs er der blevet serveret gratis godt til både sult og tørst, og der skulle endda være nogle dedikerede gamblere, der har udnyttet muligheden for at fortsætte med at spille et slag poker.
Der er endnu ikke udsigt til bedring i den ukrainske hovedstad, hvor der indtil videre går ubekræftede historier på mere end 70 dræbte demonstranter mod regeringen.
Russiske pokergidsler evakueret i Kiev
Acemag.dk