Men heldigvis kom Casper Toft til undsætning og reddede den danske ære med et af de resultater, der luner rigtig fint her i de sene vintermåneder.
Det skete i turboturneringen 'The Hotter $75', hvor der i går var hele 2447 spillere til start.
Udover en hård konkurrence betød det selvfølgelig også en fin præmiepulje, og det må man sige, at Toft udnyttede til fulde, da han gik hele vejen og endda uden at lave nogen deals undervejs.
$27.016 eller små 150.000 danske kroner får han for den præstation og godt fire timers arbejde.
Sunday Kickoff var den eneste af de fire helt store søndagsturneringer, hvor vi havde dansk deltagelse på finalebordet.
Her måtte 'koolllllo' dog nøjes med en femteplads til $9.124 blandt de 1921 startende.