Stor Morten Lihn-sejr på stærk dansk lørdag

Stor Morten Lihn-sejr på stærk dansk lørdag

Der blev leveret overlegne danske præstationer på PokerStars i turneringerne i går aftes og i nat, hvor et par af de helt store navne markerede sig kraftigt.

Et af de mest imponerende resultater stod Morten 'Skipper-dawn' Lihn Christensen for, da han i den ugentlige 6-max turnering med buyin på $215 satte sig igennem og tog sejren i et felt på 445 spillere.

Selvom han undervejs fik indgået en deal heads up, så den lithauiske modstander fik små $400 ekstra, så scorer Morten Lihn $14.806 for små syv timers arbejde foran computeren. Det svarer til godt og vel 80.000 danske kroner i dagskursen.

Et næsten identisk beløb scorede 'Toproy' i 'The Big $55', hvor han vandt trods et endnu større felt på 2873. Her blev der dog allerede indgået en deal femvejs, så gevinsten blev $14.076.

Også Mickey Petersen kiggede frem i 'The Big $162', hvor det blev til en femteplads og $6.652.

Dagens økonomisk bedste resultat stod 'Sbyla' for trods blot en syvendeplads. Det var nemlig i kvartals-freerollen for Supernovaer, så den sikrede en rund $15.000.
asd