Gus med endnu et millionnederlag

Gus med endnu et millionnederlag

Gus Hansen buldrer af sted i minus for år 2014, hvor han nærmer sig et underskud på $2 millioner.

Det har tilsyneladende fået ham til at rykke lidt ned i takster. I hvert fald til en vis grad. Han har nemlig her i weekenden været til at finde på Pot Limit Omaha-bordene med takster på $25/50, og her blev det faktisk til et lille plus godt 300 hænder.

Men det hjælper ikke så meget, når han samtidig falder i og spiller de dyreste mixed games-borde med 2-7 Triple Draw.

$300/600, $500/1000 og $2000/4000 lød taksterne, og her blev det til et kæmpetab på mere end $200.000 eller en god million danske kroner.

Aftagerne af den lille danske formue var især Alexander Kostritsyn og tyskeren 'Kagome Kagome'.

På de dyre Pot Limit Omaha-borde tørnede Viktor 'Isildur' Blom sammen med Ben Tollerene, og her endte sidstnævnte med et plus på $222.000, hvilket gør ham til døgnets største vinder.
asd