Amerikansk kvinde vinder $29 millioner - Bliver spist af med to bøffer

Amerikansk kvinde vinder $29 millioner - Bliver spist af med to bøffer

En kvinde fra Michigan havde for nylig en af de formentlig største opture og nedture indenfor ganske få minutter, da hun besøgte det lokale Blue Chip Casino.

Her sad Jennifer Carmin ved en enarmet tyvknægt, da hun lige pludselig ramte den helt store jackpot - tilsyneladende.

$28,9 millioner lød det præcise tal på, så man kan ikke bebrejde Carmin, hvis hendes hjerte lige har sprunget et enkelt slag eller to over på grund af de mange nuller.

Men det var ikke længe, hun fik lov til at nyde rigdommens sødme, for ifølge manager-teamet skyldtes det en fejl i softwaren, så samtlige maskiner blev lukket ned.

De mange millioner må hun skyde en hvid pil efter, og i sammenligning virker undskyldningen fra kasinoet som noget af en ringe trøst:

"Hvad skal jeg med to bøffer? Jeg kan ikke engang lide bøffer. Jeg prøvede at forklare dem det, og de syntes, det var sjovt. Jeg synes ikke, det er sjovt," siger den uheldige kvinde.
asd