Dansk TCOOP-vinder: 'Leaderboard-turneringer er skabt til mig'

Dansk TCOOP-vinder: 'Leaderboard-turneringer er skabt til mig'

Christian 'CMoosepower' Elgstrøm sørgede for, at TCOOP-sejren for andet år i træk blev på danske hænder.

Og i et interview med Pokerstarsblog afslører han, at det bestemt ikke var noget tilfælde:

"Leaderboard-turneringer er nærmest lavet til sådan nogen som mig, så jeg går altid efter det, men hvis jeg får en dårlig start, så giver jeg hurtigt op og går tilbage til en mere normal grind," siger den danske vinder.

Faktisk fik han denne gang en forholdsvis skidt start, så derfor var det måske allersidste udkald, da han blev nummer fem i Supersonic, der var helt oppe som event nummer 19 og hans første store af i alt fire cashes.

Det var til gengæld begyndelsen på noget af en stime, hvor han ramte pengene fire gange i træk, og det fik ham til at ændre strategien lidt i sidste ende:

"Jeg prøvede hårdere at komme i pengene i alle turneringer end normalt og lavede nogle spil, der helt sikkert var forkerete set isoleret på den enkelte turnering. Men forskellen på en første- og en andenplads på leaderboardet var $11.300, så jeg spillede meget tight omkring boblerne," siger Elgstrøm, der i alt ramte pengene i imponerende 16 turneringer og altså gjorde sig fortjent til en PCA-pakke udover de oprindelige præmier.
asd