Jungleman: Gus er ikke favorit mod nogen som helst

Jungleman: Gus er ikke favorit mod nogen som helst

Dan 'Jungleman' Cates tog for nylig overskrifter, da det kom frem, at han tilsyneladende var blevet snydt for mere end 10 millioner danske kroner af David Lerner.

Efter den historie har Cardplayer hevet fat i amerikaneren for at få uddybet. Det er der ikke kommet så meget ny information ud af, men til gengæld kommer han med masser af andre interessante anekdoter og synspunkter - blandt andet om Gus Hansen:

"Jeg tror ikke, han er favorit mod nogen som helst, han spiller imod. Det betyder ikke, at han er en dårlig spiller, men han er ikke god til at vælge sine spots," lyder det fra den evigt ærlige Cates, der dog samtidig ikke vil afvise, at Gus kan forbedre sig, da han er en "klog fyr".

Der er som altid masser af skud fra hoften, når Jungleman åbner munden, og udover Gus får også Viktor 'Isildur' Blom lidt at tænke over:

"Der er ikke mange gode $500/1000-spil i dag. Lige nu er Isildur det blødeste spot. Han er den eneste, der spiller så højt uden at vide, præcis hvad han laver. Der er en grund til, at alle high stakes-spillerne spiller mod ham i No Limit," siger han.

Du finder resten på Cardplayer's hjemmeside.
asd