Højdepunktet på EPT-sæsonen er hvert år den store finale i Monte Carlo, der markerer slutningen på sæsonen. Programmet er netop blevet offentliggjort, og det er et tætpakket et af slagsen med hele 48 turneringer i løbet af ti dage fra den 23. april til anden maj.
For første gang falder serien sammen med France Poker Series, så der nu ligesom de andre EPT-stop er tale om en reel pokerfestival.
Vanen tro er der i finalen ud over den €10.000 dyre main event også to store highrollere med buyins på henholdsvis €25.500 og €100.000, der plejer at tiltrække store deltagerfelter i forhold til prisen.
Med 21 turneringer med buyin på €500 og derunder er der dog lidt for enhver smag, så ingen behøver ulejlige sig med at købe solcreme til opholdet ved den franske riviera.
Sidste år vandt Steve O'Dwyer hovedturneringen i det, der blev kaldt det måske stærkeste finalebord nogensinde - og i hvert fald i EPT-historien.
Undervejs i finalen måtte han gøre det af med blandt andre Daniel Negreanu, Jake Cody, Jason Mercier, Johnny Lodden og Noah Schwartz.
Det fulde program finder man på EPTs hjemmeside.