Danmark fortsætter TCOOP-dominans: Beholder titel

Danmark fortsætter TCOOP-dominans: Beholder titel

Det lykkedes ikke for Jaroslav Tjepan at bevare den titel i PokerStars' turbomesterskab, som han sikrede sig i starten af 2013, men det er der heldigvis råd for.

Titlen bliver nemlig på danske hænder, da Christian 'CMoosepower' Engstrøm ganske fortjent endte med sejren.

Han er bestemt ikke uvant med store resultater og har blandt andet en sejr i både SCOOP og Super Tuesday bag sig.

16 cashes og et enkelt finalebord blev det til, og det var netop nok til at holde Shawn Buchanan bag sig. Dermed missede canadieren mulighed for den perfekte serie, hvor han ellers også blev den første til at vinde både en WCOOP, SCOOP og TCOOP.

Udover de mange dejlige dollar, som Engstrøm naturligvis er sikret for sin præstation, så modtager han for den samlede sejr en pakke til PCA'en i starten af 2015, så han altså allerede nu kan drømme sig væk under varmere himmelstrøg.

Et stort tillykke til Christian Engstrøm med den fornemme titel skal der lyde herfra.
asd