Esfandiari flot fra land på sløv Aussie Millions-dag

Esfandiari flot fra land på sløv Aussie Millions-dag

Når man placerer en startdag lige oven i Super Bowl, som det var tilfældet med dag 1b ved Aussie Millions, så beder man næsten om en skuffelse. Resultatet var da også 'blot' 153 startende spillere i forhold til de 176, der stillede til start på den første startdag.

Men selvom de fleste altså foretrak en fridag foran fjerneren med stængerne oppe, så er der tilsyneladende flere af de store stjerner, der ikke giver meget for den amerikanske sport.

I hvert fald holdt både Antonio Esfandiari, Annette Obrestad og Erik Seidel hovedet koldt nok til at gå videre til dag to, og alle med en fornuftig beholdning chips.

Bedst ser det ud for Seidel, der med 116.800 ligger helt oppe i top fem blandt de 88 overlevere. Noget hårdere ser det ud for Jonathan Duhamel, der blot har 23.500 tilbage af startstakken på 30.000.

Den tredje og sidste startdag er i gang, og der er brug for næsten en fordobling af deltagerfeltet med 300 spillere, hvis sidste års samlede deltagertal på 629 skal nås.
asd