Selvom der i flere af TCOOP'erne var danskere med dybt, så blev det til resultater i kategorien 'lige ved og næsten', og til trods for et par finaler i et par af de sædvanlige tours, så udeblev den store gevinst.
Lidt reddet blev dagen dog i satellitterne, hvor der var fin dansk deltagelse i de mange EPT-kvaller.
Det blev heldigvis belønnet, da Frederik Brink tog én af to pladser til EPT Wien i en €215 kval. Det gav en af de store pakker til en værdi af €7.800.
Her sluttede det dog ikke, og inden natten var ovre fik vi også sendt Mickey Petersen af sted til den selvsamme turnering.
Det skete i en €320 hyper, hvor han dog måtte nøjes med den 'lille' pakke til €6.000.
Et stort tillykke til de to danskere skal der lyde herfra.