Mickeys highroller-plan: Ingen grund til at sætte sig i respekt

Mickeys highroller-plan: Ingen grund til at sætte sig i respekt

Hver uge kører PokerNews en podcast til den del af pokerfolket, der godt kan lide lidt mere langhåret pokerteori, og denne uge er stafetten kommet til Mickey Petersen.

Blandt andet kommer den danske Team PokerStars Online-spiller ind på, hvordan man omstiller sig alt efter, hvem man spiller imod.

Og der finder man nok næppe nogen bedre end danskeren, der spiller både turneringer med ganske små buyins på nettet og live-turneringer med femcifrede dollarbeløb i buyins.

Til det sidste eksempel bruger han $25.000 highrolleren ved PCA:

"Alle spillere var gode. Ved sådan et bord spiller jeg virkelig tight. Selvfølgelig kommer det an på hænderne, men jeg kommer aldrig til at sidde og tænke, at jeg er nødt til at lave en dårlig åbning for at sætte mig i respekt," siger Mickey Petersen blandt andet.

Du kan høre hele podcasten med den hårdtarbejdende dansker gennem PokerNews' hjemmeside.
asd