Moorman har fået faren til at spille poker

Moorman har fået faren til at spille poker

Chris Moorman blev den første spiller nogensinde til at runde en samlet gevinst på $10 millioner ved at spille onlineturneringer.

Men fra starten af karrieren var der ikke meget, der tydede på, at det skulle gå den vej. Faktisk var introduktionen til poker ved at gå i vasken på grund af forældrene, der ville have ham hjem i skoleferien:

"De ville have, at jeg skulle have et job på en fabrik til seks pund i timen. Jeg regnede ud, at jeg kunne lave det samme på poker, så jeg fortalte dem, at jeg selv havde fået et job tæt ved universitetet, og så spillede jeg poker med mine venner hele dagen," siger Moorman i et interview med All In Magazine.

Den sommer firedoblede han sin rulle, og siden da er det kun gået frem for den unge englænder.

Forældrenes accept tog det dog lidt længere tid at få, og hele det første år, hvor han var professionel, blev hans mor ved med at sende jobopslag for at sikre sig, at han havde noget at tage sig til, når han en gang vendte tilbage til virkeligheden.

Det er som bekendt ikke sket, og siden da har meget ændret sig. For eksempel er hans far selv begyndt at spille.

Du kan læse interviewet med Chris Moorman på All In Magazines hjemmeside.
asd