Dansk Sunday Million-finale til 250.000

Dansk Sunday Million-finale til 250.000

Det har været en rigtig solid dansk søndag ved bordene i går, og ligesom det var tilfældet på Full Tilt, har der også været rigeligt med topresultater hos PokerStars.

I Sunday Million var der dansk finaledeltagelse, da 'DafDaf1986' gik dybt i turneringen med 7919 deltagere.

I sidste ende måtte danskeren tage til takke med en placering som nummer seks, men det gav alligevel en flot gevinst på $47.514 eller mere end 250.000 danske. I samme turnering måtte 'Skeiedk' lide den tort at ryge på finalebordsboblen som nummer 10 til $8.473.

Der var også bud efter sejren i 'The Hotter $75', hvor 'philipoo' spillede sig helt frem til en tredjeplads til flotte $14.411 i et felt på mere end 2000.

Til gengæld manglede den sidste skarphed ved gentagne lejligheder i kvalifikationsturneringer til de store liveturneringer.

Jannick Wrang blev treer i en Deauville-kval med én billet, og i en kval ligeledes med én billet blev Rasmus Agerskov toer.

Der blev også spillet satellit til den store EPT-finale i Monte Carlo. Her var der hele fire billetter på spil, men Mickey Petersen måtte nøjes med en femteplads, mens en anden dansker i 'PISKER4VILDT' blev nummer seks.
asd