Dansk finale i tidlig søndagsspecial

Dansk finale i tidlig søndagsspecial

Vi er først lige begyndt at komme dybt i de store søndagsturneringer, men allerede i den første af de fire helt store specials på PokerStars har vi haft en dansker med fremme, hvor det er rigtig sjovt.

Det er 'Valdenatoren', der har spillet sig helt frem til finalen af Sunday Kickoff, hvor 1835 spillere havde lagt de $109.

Det blev desværre ikke til den helt store triumf, da han med seks spillere tilbage raisede fra første position med KQ, men desværre måtte se chipleaderen i big blind vågne op med AK, der ramte endnu et es på floppet for at cementere tingene.

En udvikling, der affødte en noget usympatisk Tony G-reference i form af et 'on your bike' fra en af de andre shortstacks.

Selvom det ikke lykkes at gøre arbejdet færdigt, så kan 'Valdenatoren' trods alt glæde sig over $6.789. Trods alt tilfredsstillende for danskeren, hvis største resultat på PokerStars til dato i år var $290.

Et stort tillykke skal der lyde herfra.
asd