Opd. 10.30: Durrrr afviser rygte om gevinst på $25 millioner i Macao

Opd. 10.30: Durrrr afviser rygte om gevinst på $25 millioner i Macao

Opd. 10.30:

Nu har hovedpersonen selv været ude og kommentere på udmeldingerne, og det lyder ikke til, at de holder vand.

"På tidspunktet for den vanvittige Macao-historie var jeg nede for turen, og jeg havde bestemt ikke vundet $25 millioner på en session," lyder det i det første livstegn fra Tom Dwan i uger.

Oprindelig artikel:
Selvom der er hermetisk lukket for informationer fra de riges borde i det asiatiske gamblermekka Macao, så slipper der små historier og rygter ud gennem sprækkerne.

Det seneste af slagsen omhandler Tom 'Durrrr' Dwan og giver måske et indblik i, hvorfor han har haft lidt svært ved at holde sine forpligtelser som del af Full Tilts Professionals og møde op til dysten mod Jungleman.

Med sin aggressive spillestil har Durrrr vundet hjerterne hos de asiatiske rigmænd, og det har ifølge Cardplayerla.com fået ham inviteret med til de allerhøjeste spil, hvor taksterne når så højt som $6.000/12.000 og $15.000/30.000.

I sådanne spil kan det hurtigt gå både rigtig godt og rigtig skidt, og i den første session var det med negativt fortegn, da Durrrr efter sigende tabte op mod $7 millioner.

Han var dog så heldig at blive inviteret tilbage til en revanche ugen senere, og denne gang melder rygterne, at han slap af sted med $25 millioner.

Hovedpersonen selv har endnu ikke kommenteret på rygterne.
asd