PCA: Frost og Tjepan videre fra kæmpe anden startdag

PCA: Frost og Tjepan videre fra kæmpe anden startdag

Ganske som forventet blev der ganske proppet ved bordene på den anden og sidste startdag ved PCA Main Eventen i Bahamas i går.

710 spillere stillede til start, og ved dagens slutning stod godt 475 spillere tilbage, klar til dag to senere i dag.

På grund af de noget hårde skatteregler var det småt med danskerne, men tre spillere har alligevel sluttet sig til den noget shortstackede Tim Houbo Pedersen, der spillede sig videre fra dag 1A (7.400).

Blandt dem er to varme hveder i Lasse Frost (39.600) og Jaroslav Tjepan (36.600), mens det dog lige med nød og næppe er Njal Foss Stene, der er den danske chipleader med 39.700.

Ingen af dem er dog i nærheden af toppen, hvor man til gengæld finder stærke spillere som Sam Greenwood, Antoine Saout og Joseph Cheong.

Selvom ingen af danskerne altså hører til i den bedre ende af feltet, så er der stadigvæk fint med spillerum, når spillet bliver genoptaget. Med de 295 spillere, der stillede op på dag 1A har feltet allerede krydset de 1000 spillere, der skulle til for at nå den garanterede præmie på $10 millioner, og der er stadigvæk åbent for registrering.

Vanessa Selbst er selvfølgelig videre - det er Liv Boeree også, og det er så hende vi vælger at bringe et billede af






asd