Med tanke på de mange penge, der cirkulerer rundt blandt de professionelle pokerspillere og fristelserne i syndens by Las Vegas, så kunne man måske få den ide, at pokerspillerne lever et udsvævende liv i sus og dus med masser af sprut, coke, kvinder og middagsborde med overflødighedhorn af bøf bernaise. Og sådan er det måske også for nogle ad dem.
De fleste pokerprof tager dog deres arbejde og hobby seriøst, og flere af dem lever som professionelle sportsudøvere, der sørger rigeligt med søvn, motion og sund mad. Og det er sikkert en god ide at leve nogenlunde sundt, da en plads ved pokerfilten ofte kræver mange timers koncentration i træk, og et øjebliks uopmærksomhed kan blive den skæbnesvangre forskel på et par millioner kroner - eller dollars.
PokerStars har under PCA'en hevet de to Team PokerStars Pro spillere Bertrand 'ElkY' Grospellier og Eugene Katchalov op på podiet til en gang Q&A om hvordan en ændring til sund levemåde kan forbedre dit pokerspil.
Hør deres svar på journalisterne spørgsmål - svar som blandt andet indeholder nøgleord som træning, søvn, mediation, proteinbar.