PCA'en er i fuld sving i Bahamas, og inden månedens udgang bliver Aussie Millions skudt i gang på den anden side af jorden i Australien. Til at fylde det geografiske spænd ud mellem de to yderpoler, så starter EPT-året i franske Deauville, og det store program ligger klar nu med i alt 45 turneringer i mange forskellige discipliner og buyins.
Som sædvanlig er der tale om en lille festival, hvilket blandt andet betyder, at EPT-serien bliver slået sammen med France Poker Series' sæsonfinale, hvis hovedattraktion er en €1000 dyr main event, der starter festlighederne fra den 22.-26. januar.
Efterfølgende overtager EPT'en showet, og her løber den €5.300 dyre hovedturnering fra 26. januar til første februar. Highrolleren med det dobbelte buyin løber fra den 30. januar til første februar.
I år vil Global Poker Index samtidig afholde den årlige European Poker Awards-ceremoni under serien den 29. januar.