Der har længe været gættet på, hvornår det første casino vil åbne i Taiwan, og ifølge Forbes, så har den Taiwanske regering meldt ud, at det bliver en gang i løbet af 2019.
Vælgerne i et amt sagde i 2009 nej tak efter en forretningsudvikler havde købt et stykke jord med planer om at åbne et casino, og en amerikansk casinooperatør er gået lidt i stå, efter et andet amt stemte ja til gambling. Samtidig er de taiwanske lovgivere endnu ikke færdig med en lovgivning på området, så umiddelbart hersker der almindelig forvirring på området.
Men folk i regeringen forventer, at der sker noget på området i år, således at Taiwan kan at åbne sit første casino i 2019 og dermed begynde at konkurrere med Singapore , Filippinerne og Macao om det Asiatiske spillemarked, som estimeres til omkring 45 - 50 milliarder dollars om året. Verdens største casinooperatører, har allerede kig på Taiwan. Foruden de 23 millioner indbyggere, så ligger ø'en lige øst for Kina, der er Asiens største kilde til spillere. Kina har i dag langt over en million dollar-millionærer og over 300 dollar-milliardærer, så der er mange pengestærke turister i nærheden af Taiwan.