Over de seneste 24 timer ligger svenskeren nemlig som en suveræn nummer ét på listen over de største tabere efter et døgn, der bærer præg af en vis sløv start på 2014.
$138.000 har han smidt, og selvom der er blevet spillet lidt mixed games ind over, så har det hovedsageligt været Pot Limit Omaha, hvor svenskeren ellers plejer at være meget godt hjemme.
Og som man også så tendenser mod i slutningen af 2013, så er der blevet spillet lidt lavere end vanligt. Blinds gik således fra $25/50 - dog med enkelte skud på de 'normale' $200/400.
På de førstnævnte takster var der undervejs et sandt nordisk træf, da man ved samme bord udover svenskeren fandt Gus Hansen, Ola 'no_Ola' Amundsgaard og Jens 'ingenious89' Kyllönen.
Det blev dog ikke Gus, der fik glæde af de svenske skillinger. Også han må notere et minus, dog på mere beskedne $15.000.