Tjepan skyder nytåret ind med julesejr til 168.000 kroner

Han har fart på, den gode Jaroslav Tjepan.

Det har han netop bevist ved juletouren på Casino Munkebjerg, hvor han kronede et ganske fornuftigt år 2013 med at tage sejren ved den rekordstore Juletour, der fandt sin vinder i nat.  

Resultatet blev, at Tjepan tog sejren heads up og dermed førstepræmien på 168.000 og altså et ret fint tilskud til en nytårsfejring, der nu godt kan gå lidt ud over det sædvanlige.

Jaroslav Tjepan fik ligeledes en forrygende start på året, da han allerede i januar måned endte som den samlede vinder af leaderboardet ved PokerStars' TCOOP-serie.

I den forbindelse vandt han godt $80.000 over hele serien samt ikke mindst en billet til hovedturneringen under PCA'en i Bahamas, som løber af stablen lige i starten af det kommende år.

Og hvis han kan fortsætte de gode starter og afslutninger på årene, så kan der kun være gode ting i vente.

Et stort tillykke med sejren skal der lyde herfra.
asd