Der er en opfølger på vej til Rounders, og nu bliver også en af de rutinerede drenge i branchen kædet sammen med en interessant spillefilm om gamblingmiljøet.
Det er den 70-årige veteran Robert de Niro, der bliver rygtet på listen over medvirkende til filmatiseringen af botgen 'Gambling Man' om kasinoejer Gary Green. Retten til at filmatisere blev købt af Borsalino Films lige før jul, og der skulle efter sigende være tale om et ganske interessant projekt. Ikke mindst fordi historien bliver fortalt af en førstepersonsfortæller.
De Niro har tidligere spillet en vigtig rolle i film om gambling. Det skete tilbage i 1995, da han medvirkede i 'Casino', der ikke blot blev et stort hit i miljøet, men også i den brede befolkning.
"De Niro er helt sikkert den mest profilerede af de skuespillere, vi har øjnene på, men der er mange konkurrenter, og vi er ikke engang begyndt på de seriøse diskussioner endnu," siger Borsalino-repræsentanten Lu Nay ifølge Cardplayer.