Durrrr og Full Tilt er færdige med hinanden

Durrrr og Full Tilt er færdige med hinanden

Tom 'Durrrr' Dwan er færdig som medlem af Full Tilt Poker's 'Professionals', hvilket betyder, at det nu kun er den skandinaviske duo Gus Hansen og Viktor 'Isildur' Blom, der er tilbage.

Den 12 måneder lange kontrakt mellem 'Durrrr' og Full Tilt Poker er løbet ud, og det er ikke blevet til en forlængelse mellem de to parter.

Det virker umiddelbart som en logisk konsekvens af, at det er blevet til meget få optrædender på Full Tilt Poker for 'Durrrr', der har brugt det meste af året på at spille live i blandt andet Macao.

68.000 hænder er det i alt blevet til på nettet, og til sammenligning har 'Isildur' spillet mere end 430.000 mens Gus Hansen har spillet mere end 170.000.

Oveni den historie kommer hans sene fremmøde til en grudge match mellem Team PokerStars og Full Tilts Professionals.

Fire timer for sent mødte 'Durrrr' op, hvilket blandt andet fik Daniel Negreanu til at ytre sig ganske bramfrit om, hvor uprofessionel en opførsel det var, når nu han repræsenterede Full Tilt.
asd