Efter et ellers sløjt poker år begynder resultaterne nu at vælte ind, og i nat kunne han føje endnu et stort cash til CV'et.
I en $109 rebuy turnering i turbo-format gik 'Madsmp' hele vejen på finalebordet og endte med at nappe en 3. plads i felt på 718 spillere.
Det kastede flotte $11.100 af sig.
Rasmus Sibast, som vi nævnte tidligere, gik desværre ikke hele vejen i Sunday 500. Med 7 spillere tilbage sendte han sine sidste skillinger til midten med 44 på hånden og blev kaldt ned af AK. Modstanderen lavede straight på floppet og Sibast måtte altså nøjes med en 7. plads til godt $27.000.
Stort tillykke til jer begge to med de flotte resultater.