Men lige i løbet af den seneste uge har den anonyme spiller under aliaset 'Samrostan' fået skovlen under nogle af de helt tunge drenge, og det billede har gentaget sig det seneste døgn.
Med et plus på mere end $260.000 ligger han som den mest vindende spiller for dagen, og det skyldes ikke mindst en fremragende session på Mixed Games med takster på $1500/3000.
Her fik 'Samrostan' spillet 863 hænder. Og i løbet af den blev det til et imponerende plus på intet mindre end $328.000.
Undervejs i den lange session kiggede blandt andre Alex 'PostflopAction' Kostritsyn og 'punting-peddler' ind, ligesom også Viktor 'Isildur' Blom lagde vejen forbi.
For alle tre spillere endte det dog med en øretæve, og de er alle i hullet for de seneste 24 timer.