Viktor Blom fortsætter nedturen - Sasuke med fin session

Viktor Blom fortsætter nedturen - Sasuke med fin session

Der er ikke meget at smile af, set med svenske øjne for tiden. Den seneste halvanden måned har været en lang nedtur, hvor det ene store underskud har afløst det andet.

I nat gik det igen samme negative vej, da Blom i en gang Mixed Games smed godt $100.000. Det betyder, at det samlede overskud for året nu er barberet ned til 'kun' $700.000, hvilket svarer til godt 4 millioner danske kroner. 

Vi må håbe, at han kan klare den store nedtur psykisk, for det har godt nok været et år med gigantiske swings for svenskeren. 

En anden spiller, som har været lidt mere stabil, er danske Jacob "Sasuke" Rasmussen. Han har ganske vist også taget sine hits, men ikke i nær samme grad som sin svenske kollega. 

I nat blev der grindet lige over 1050 hænder igennem systemet og efter lukketid kunne 'Sasuke' notere et overskud på lige over $10.000. 

Hvordan hans årsregnskab ser ud, er vi ikke helt klar over. Men noget kunne tyde på, at det ikke har været helt skidt. Vi har ihvertfald flere positive nyheder om ham frem for dårlige.
asd