Selbst vinder Prag-PLO

Selbst vinder Prag-PLO

Den første spilledag ved EPT Prag Main Event er først netop gået i gang, men der er blevet tyvstartet i sideturneringerne, hvor vi allerede har fået den første prominente vinder.

Det er den allestedsnærværende Vanessa Selbst, der vinder den store €5.000 Pot Limit Omaha-turnering, der for alvor fik skudt festlighederne i gang i den tjekkiske hovedstad.

En sejr, der sender yderligere godt €100.000 ind på den i forvejen bugnende konto og yderligere konsoliderer hendes placering som den mest vindende kvinde nogensinde i turneringspoker.

Selbst indrømmer dog, at der også skulle lidt hjælp til fra de højere magter for at få sejren i land:

"Jeg løb fantastisk i preflop all ins, så det var rart," skriver hun efter sejren på sin Twitter-profil.

Her er der samtidig stor ros til Sam Greenwood, der sluttede som toer i turneringen.
asd