Lodden: Jeg bryder mig ikke om deals

Lodden: Jeg bryder mig ikke om deals

Med enorme prishop og en vanvittig varians er deals ved de store finaleborde både live og på nettet efterhånden blevet hverdag i turneringspoker. Og det gælder både for proer og de mere urutinerede.

Men det er ikke alle, der er lige glade for den udvikling. Blandt andre den norske del af Team PokerStars Pro, Johnny Lodden:

"Jeg kan generelt ikke lide deals. Det tager en masse væk fra finalebordsstrategien, når man indgår en deal. Alle kigger på udbetalingerne og hoppene fra placering til placering, og du kan normalt se, hvem der er bange og vil forsøge at folde deres vej til flere penge," skriver han i sin seneste blog på PokerStars.

Og han bruger et ganske imponerende eksempel fra et af årets allerstørste finaleborde ved EPT Grand Final, hvor han sad tilbage sammen med Andrew Pantling og Steve O'Dwyer.

Hoppene gik fra €467.000 til €842.000 til €1.224.000, men alle tre spillere var altså klar til at gamble om millioner af kroner.

Du kan læse hele bloggen her.
asd