Vores læsere finder det oftes mest interessant at læse om danskere, der har vundet store turneringer eller endnu bedre hundredetusindevis af kroner i turneringspræmier eller vundet/tabt millioner i de store cash games.
Men mindre kan også gøre det, og de mange danske pokerspillere, der bevæger sig på et mere 'hyggeniveau' fortjener også at blive nævnt.
The Big versionen med det relative overkommelige buy-in på $4.40 havde i går samlet 6.815 deltagere, som dystede om $27.260, og ud af de mange deltagere kæmpede hele to danskere sig frem til finalebordet, og det var tæt på dansk dobbeltsucces.
På finalebordet lå de to danskere længe som henholdsvis nummer 1 og 2, men de kunne ikke rigtig slippe af med 'Fasulas816' fra Rumænien, og efter ti en halv times poker måtte danskerne kaste håndklædet i ringen og overgive sig til rumæneren. De to danskere 'Eksss89' og 'sygtligeglad' blev dermed henholdsvis nummer to til $3.723 og tre til $2.208.