WPT Montreal: Esfandiari videre i andet forsøg

WPT Montreal: Esfandiari videre i andet forsøg

Selvom WPT-turneringen i Montreal har et nogenlunde betaleligt buyin på $3850 canadiske dollar, så kan det hurtigt løbe op, hvis ikke lige man har pokerguderne med sig.

Der er nemlig mulighed for at købe sig ind igen på anden og i sidste ende også tredje startdag, hvis man ryger ud på en af de foregående. Så dybt skal Antonio Esfandiari dog ikke grave i lommen.

Efter at have tabt stakke på første startdag, så fik han i går på dag 1b bygget godt på og sluttede dagen med 113.300 for et godt stykke over gennemsnittet af de 128 overlevende for dagen.

I den gode ende af de overlevende for dagen finder man blandt andre også Kevin MacPhee og Jeff Madsen, mens spillere som Steve O'Dwyer og Scott Seiver har et stort arbejde foran sig i den tunge ende af feltet.

Endnu dårligere gik det dog for Marvin Rettenmaier, der for anden dag i træk dryssede de 30.000 chips, og derfor skal han højst sandsynligt ud og lægge det tredje buyin, når dag 1c starter senere i aften.

Med 523 spillere i turneringen allerede kan WPT Montreal måske alligevel ramme et samlet antal spillere på 1000.
asd