Begrundelsen er, at man bedre kan skabe hype i løbet af månederne der bygger op til, men det er den tidligere verdensmester Joe Hachem ikke nødvendigvis enig i. Hans begrundelse for at brokke sig er dog lidt mere personligt end fagligt begrundet:
"Siden jeg har set dette års finalebord er jeg kommet til den konklusion, at jeg er fuldstændig IMOD at udsætte spillet med tre måneder. Ligesom de fleste andre accepterede jeg til at begynde med konceptet og troede på, at det ville være godt for spillere og pokeren. Men efter at have set min kammerat (JC Tran, red.) blive ødelagt har jeg set, hvor dårligt det rent faktisk er for spillerne. Og der er stadig ikke nogen, der har bevist over for mig, at det er godt for poker," skriver australieren i sin seneste blog.
Han mener, at det gav de andre spillere tid til at få coaching og udligne den ellers ganske store erfaringsfordel, som JC Tran havde tilbage i juli. Og at det derfor var en helt ny turnering, da først spillet blev genoptaget tidligere på måneden, hvor Tran trods et chiplead fra start endte på en noget skuffende femteplads.