DR har i denne uge fokus på gambling og de medfølgende problemer med ludomani m.m. og i den forbindelse var Theo Jørgensen i tirsdagens udgave af Aftenshowet på DR1.
I interviewet får den danske pokerstjerne det klassiske spørgsmål ' er du ludoman?' og Theo svarer pænt, at det mener han ikke, da han kan styre sit spil og iøvrigt også kan blive træt af spillet, og holder pauser fra spillet på flere måneder.
I interviewet kommer man også ind på de sjove prop bets som spillerne har, og de væddemål forklarer Theo med, at det mere er for at pleje hustler genet, da prop bets ingåes, når han føler, at han har en fordel.
Uden på nogen som helst måde at beskylde Theo for at være ludoman, så kan man vel også være 'kvartalsludoman' eller ludoman med fantastisk evne indenfor bankroll management, og det kunne være sjovt, at få Cal Lightman fra 'Lie to Me' eller måske en fra den virkelige verden som tidligere FBI-agent Joe Navarro med mere end 10.000-12.000 afhøringer bag sig, til at fortolke Theo Jørgensen kropssprog. Men hvordan tolker du Theo's kropssprog - er Theo ludoman, måske bare lidt men en vindende en af slagsen eller har han blot fundet en spændende hobby, som han kan leve fedt af?
Interviewet med Theo begynder 21:50 inde i programmet - så spol derhen og se Theo Jørgensen i Aftenshowet
På dette link til DR kan du læse meget mere om ludomani - blandt andet om da den 17-årige Mads gik fra at være mønsterelev til at blive ludoman.
Theo Jørgensen i Aftenshowet 'Jeg er ikke ludoman'
Acemag.dk