Flere af de helt store danske pokerprofiler spillede i går med i $1050 Super Tuesday, der fik banket de $300K garanteret op i det dobbelte, nemlig $612.000, med hele $115.668 til vinderen.
Vi havde sat næsten op efter et finalebord med dansk deltagelse, men sådan gik det desværre ikke. De tre bedste danske placeringer blev
Allan 'Sifosis' Bække, 13. plads til $6.120
Mads 'moumaife84' Smith Hansen , 45. plads til $2.754
Jannick 'EDWARDHOPPER' Wrang, 66. plads til $2.019
Dertil en røvfuld af danske topspillere, som ikke fik andet end fornøjelsen af selve spillet med og mod deres danske kollegaer. Vi taler om kapaciteter som Mickey 'mement_mori' Petersen, AlexKP, Fred_Brink, RasA86, Skrigepas, Halfrek, josbassen, DonLinnet, CMoosepower, kakalala og Lenze123.
Mickey 'mement_mori' Petersen ville dog have lidt til kontoen på en tirsdag aften. I The Big $162, deltog 935 spillere i kampen om en præmiepulje på $140.250 med $25.245 til nummer et. Mickey Petersen ramte finalebordet, hvor det blev til en 4. plads til $10.168.
Det blev også til danske finalebordsdeltagelse i The Hot $11, der havde samlet 5.170 spillere. Desværre måtte det danske nick 'Thomas86' heads-up se sig slået. Den flotte andenplads kastede $6.023 af sig.
I The Big $55 ramte en dansker også finalebordet. Ud af 2.264 spillere blev danske 'CHINESE30' nummer 3 til $10.188.
I kvalifikationsturneringen til PokerStars TV-show The Shark Cage kom ingen danskere i top 50, som er kravet for at komme i betragtning til at spille med i showet om førstepræmien på 1 million dollars læs også 'Nyt koncept fra PokerStars - Få dit pokerfjæs på TV og vind 1 million dollars'
Dansk pokerelite failede i Super Tuesday - men flere andre danske finaleborde
Acemag.dk