Med blot 158 hænder var det bestemt ikke en af de mere travle dage på kontoret for Gus Hansen, men man må sige, at han fik det bedst mulige ud af Full Tilt-sessionen på de dyre Mixed Games-borde med et kort sidespring til PLO'en.
Et plus på $200.000 gør nemlig danskeren til den største vinder for døgnet, og det blev fordelt ligeligt over de to varianter Fixed Limit og Pot Limit Omaha.
I PLO'en var det Ben Tollerene, der fik lov til at bøde på $500/1000 og måtte til lommerne for små $100.000.
I limit-udgaven var det Kyle Ray, så i begge tilfælde var det med modsatte fortegn af de tre parters formkurve for året.
Lad os håbe, at det kan sætte gang i en slutspurt for Gus, så han kan rette op på et 2013, der ellers formentlig bare skal i glemmebogen så hurtigt som muligt.
Trods gevinsten er Gus nemlig stadigvæk nede med mere end $7,5 millioner for året.