Salsberg og Madsen i top i stor LA-WPT

Salsberg og Madsen i top i stor LA-WPT

Med både nationale, regionale og hovedturneringer ved WPT-serien bliver der efterhånden spillet året rundt, og det kan da heller ikke undgås, at der er overlap.

Det er for eksempel tilfældet nu, hvor der stadigvæk bliver spillet WPT Caribbean, nu hvor der er startet LA Poker Open.

Den første spilledag tiltrak 267 spillere, hvilket næsten allerede gør, at de rammer den garanterede præmiepulje på $500.000, der helt sikkert bliver brudt på dag 1b, hvor der forventes mere end 300 til start.

Fra den første startdag har 65 spillere allerede sikret sig billet til andendagen, og der er et par af de helt store profiler i toppen.

Selvom Matt Salsberg er mest kendt for sin rolle som producer af blandt andet tv-serien Weeds, så har han i den grad slået sit navn fast i WPT, hvor han har en sejr, tre finaleborde og yderligere to resultater blandt de sidste to borde.

Med en midlertidig tredjeplads får han formentlig god mulighed for at udvide den samling. Og i top ti har han blandt andre selskab af den tredobbelte armbåndsvinder Jeff Madsen.
asd