I sidste uge rundede fynboen Mads M. 'MadsMP' Pedersen sin 25. turneringssejr i karrieren, og har dermed samlet cashet for mere end $500.000. I går tog 'MadsMP' så et skridt mod næste milepæl, som må være 1 million dollars.
Turneringshajen stillede sammen med 3.510 andre op i PokerStars The Hot $16.50 Turbo. Og det var lige ved og næsten, at Mads Pedersen kunne føje sejr nummer 26 til sejrsrækken, men efter fire timer og et kvarter måtte han se sig slået heads-up af 'Carlash' fra Tyskland - men en men en andenplads til $6.161 er vel ganske tilfredsstillende for en investering på $16.50.
I samme turnering blev danskeren 'Phille' nummer 23
Flere af de danske topspillere havde lagt de $1.050 det koster at spille med i Super Tuesday, hvor førstepræmien var 109.432 og dermed over en halv million danske kroner. Det blev desværre ikke til finalebord, men hele tre danske kom i top 25:
Jannick 'EDWARDHOPPER' Wrang blev nummer 17 til $4.632
Brian 'Halfrek' Elgaard blev nummer 24 til $3.474
Martin B.'Skrigepas' Hansen blev nummer 25 til $3.474