I går blev der nemlig afviklet den store freeroll for Supernova VIP's og bedre, der har en million dollar i præmiepenge og er ganske gratis - hvis man da lige har spillet nok.
Turneringen afvikles en gang hvert kvartal, og med en førstepræmie på $100.000 er der ikke noget at sige til, at der var små 4700, der godt lige kunne finde tid i kalenderen.
En af dem var altså Vogt, der gik hele vejen til finalebordet efter godt ti timers spil godt oppe på morgenstunden.
Her gik den desværre ikke længere for den stærke dansker, der måtte tage til takke med den første exit på finalebordet på en trods alt meget godkendt niendeplads.
For det tager han $15.000, hvilket skulle være nok til at dække selv en meget sløj søndag.
I The Big $22 blev danskerne 'romario10' nummer to efter at have indgået en deal heads up, der sikrede ham $11.852. Et stort tillykke skal der lyde til begge danskere.