Derfor kan man altid forvente lidt af et show, når de to krydser klinger, og deres seneste dyst på Pot Limit Omaha-bordene med blinds på $500/1000 var bestemt ikke nogen undtagelse.
I modsætning til det gennemgående billede af året, så blev det til et nederlag for den svenske Full Tilt-ambassadør, der i løbet af det seneste døgn har smidt små $350.000.
Mere end halvdelen af det nederlag har han taget til Ben Tollerene over mindre end 300 hænder, mens han har fordelt den resterende dryssen over mere end 2300 hænder.
Her er der blevet spillet både Pot Limit Omaha på lidt mindre takster, Fixed Limit Omaha og 2-7 Triple Draw.
Ben Tollerene står med sine $170.000 lige præcis noteret for dagens største plus lige foran 'SallyWoo'.