WPT København: Flere profiler videre fra dag 1a

WPT København: Flere profiler videre fra dag 1a

75 spiller har kæmpet sig videre fra den første spilledag ved WPT'en i København, og det er med masser af velkendte navne tilbage i feltet.

Alene blandt de 10 forreste finder vi Johnny 'Gogo' Jensen som treer, Daniel Bodin som sekser og Helge 'Kalashnikov' Rabek som nummer 10.

Også Allan Bække er kommet rigtig fint fra land i turneringen, ligesom både Frederik Brink og Casper Toft, der begge er over 50.000 efter den første spilledag.

Glider man lidt længere ned gennem listen over overlevere finder man blandt andre Philip Jacobsen, Martin Nielsen, Mickey Petersen og Johnny Østbjerg.

Ingen af dem kan dog røre chipleaderen for dag 1a med 148.100 chips, Thomas Frandsen, der har fået slået et hul til de nærmeste forfølgere på mere end 20.000.

Den anden og dermed sidste startdag er i fuld gang, og vi holder jer naturligvis opdateret fra begivenhederne.
asd