Mere end 50 millioner danske kroner har Gus smidt siden tilbagekomsten, og det placerer ham ikke overraskende som den uden sammenligning største donor i den tidsperiode.
I går fortsatte nedturen, og med et underskud på $240.000 over 1000 hænder indtager danskeren en plads, hvor vi desværre er blevet lidt for vant til at finde ham: Nemlig som nummer ét på listen over de største tab for de seneste 24 timer.
Skillingerne bliver på Full Tilt-hænder, idet modtageren af de fleste af pengene er kollegaen Viktor 'Isildur' Blom i de høje mixed games.
Med gårsdagens nedtur runder danskeren $13 millioner i samlet underskud for den tid, han er blevet tracket på highstakesdb.
Anderledes godt gik det for Jacob 'Sasuke' Rasmussen, der kunne notere et plus på $80.000 på små 800 hænder.