Først i sidste uge blev der løftet sløret for denne uges stop i London, og nu ligger også det næste stop klar.
Det bliver en kærkommen mulighed for at komme til sydens sol og varme, når der den 16.-17. november blændes op for førsterangspoker på Saint Kitts på de vestindiske øer.
Buyin bliver på $100.000, og for at gøre det ekstra attraktivt for de medvirkende highrollere, så ligger turneringen lige før den karibbiske WPT, der afvikles fra den 19.-24.
De karibbiske øer er blevet stadig mere yndede udflugtsmål for pokerspillere, siden PCA'en debuterede for godt 10 år siden. Ud over WPT'en går flere pokercruises også forbi de tropiske øer, der dog på grund af skattereglerne ikke har haft så mange danske besøgende de senere år.