Det står helt fast, at Theo ikke kommer til at gentage bedriften i år, men til gengæld ser Salsberg ud til at være klar på at give det et skud.
Efter endt spil på den anden spilledag er 187 spillere blevet reduceret til 65, og det er med netop Matt Salsberg i front med 212.600. Den eneste anden spiller, der har rundet 200.000 er Hicham Hilmi, der kun lige præcis har fået sneget sig over.
Selvom det ikke er den mest velbesøgte WPT, så er der flere store spillere tilbage i turneringen stadigvæk.
Marvin Rettenmaier og chipleaderen efter den første startdag Todd Terry er begge to fint med og har stakke på mere end 100.000.
Noget tungere ser det ud for spillere som Barry Greenstein og Tony G, men for sidstnævnte kan det måske betyde, at han kan nå at spille med i den dyre Alpha8-turnering i London.