Der er flere spillere i både plus og minus med sekscifrede dollarbeløb, og efter en god heater er Viktor 'Isildur' Blom faldet godt og grundigt af på både de dyre mixed games og no limit hold'em.
Et minus på $411.000 eller mere end 2,2 millioner danske kroner efter en som altid arbejdsom dag og små 4000 hænder spillet lyder facit på for døgnet, og det ville normalt være nok til at være den største taber.
Men lige foran ham ligger 'bbvisbadforme'. En forholdsvis sjælden gæst på highstakes, der altså alligevel lige havde et par millioner at spille over små 1000 hænder.
Den helt store vinder blev Alex 'IReadYrSoul' Millar, der blot behøvede 167 hænder til at skovle $478.000 ind.
Ikke mindst takket være denne monsterpot på $240.000 mod Isildur, hvor man heller ikke ligefrem kan sige, at svenskeren er hverken heldig med setup eller runout.