Sacre bleu! Raken dræber cashgames under WSOPE

Sacre bleu! Raken dræber cashgames under WSOPE

Når der afholdes store turneringsserier live, så hører det sig til, at der bliver spillet saftige cash games på siden.

Men i Frankrig under WSOPE'en er det en noget anden sag, fortæller flere af proerne i et videointerview med Pokerlistings.

"Cash games her ser virkelig gode ud, men med en rake på fire procent uden cap (loft, red.) er det umuligt at spille. Spillene skal være helt absurd gode. Du skal være den eneste pro ved bordet, og resten af bordet skal spille helt vildt," siger Dan O'Brien om spillene, som man altså ikke skal regne med at blive rig på.

Det er de franske regler, der gør det svært at afvikle profitable pokerspil ved siden af turneringerne, og også Phil Laak har givet op:

"Der er nok nogen, der har råd til den rake, men jeg har ikke," siger han.

Du kan se interviews med flere spillere i indslaget herunder. Andy Frankenberger er den mest positivt indstillede.

asd