Sasuke vendte stort minus til plus - Theo tabte

Sasuke vendte stort minus til plus - Theo tabte

Vi berettede i går om Jacob Sasuke Rasmussen, som havde fået fingrene i klemme på PokerStars, da han smed godt 200.000 danske kroner - dette i modsætning til de andre danskere, som alle hev et overskud hjem.

Det så heller ikke til at gå meget bedre for Sasuke i nat og i formiddags, hvor han startede ud med et solidt underskud. Men en fremragende slutspurt vendte resultatet på hovedet. Sasuke sluttede med et plus på $29.000 eller godt 160.000 kroner. Og er dermed tilbage i plus for måneden.

Også Theo Jørgensen var online, men i modsætning til i går formåede han ikke at holde momentum. Det blev til et underskud på $20.000 efter lige godt 300 hænder.

Den svenske 'Mr. Big Swings' Viktor Blom tabte dog betydeligt mere og blev døgnets største taber med et minus på godt $200.000.
asd