Brink klar til highroller-finale som shortstack

Brink klar til highroller-finale som shortstack

Der bliver spillet finalebord ved EPT Main Event i London senere i dag, men set med danske øjne er der naturligvis ikke noget, der er mere spændende end highrolleren.

Her sidder Frederik Brink stadig med, efter at støvet har lagt sig fra den anden spilledag.

12 spillere resterer der af de i alt 159 buyins, og det betyder, at spillerne for længst har ramt pengene, der gik ved 23 spillere.

Brink havde desværre en lidt kedelig afslutning på dagen, efter han ellers var oppe i 320.000 efter at have smidt Joe Kuether på porten med to ottere mod K8.

Stakken er svundet noget ind nu, så han med 152.000 er feltets mindste stak, men altså under alle omstændigheder sikret lidt over 26.000 pund.

Blandt modstanderne tilbage i feltet er blandt andre Sorel Mizzi, David 'Devilfish' Ulliott og Mister EPT Luca Pagano, så der er bestemt ikke gaver tilbage i sækken for Brinken.
asd