Her er de hårde straffe i Durrrr Challenge

Her er de hårde straffe i Durrrr Challenge

Noget kunne tyde på, at Tom 'Durrrr' Dwan har haft svært ved at overholde det antal hænder, som han sammen med Daniel 'Jungleman' Cates har aftalt at spille i deres fælles millionudfordring, der har været flere år undervejs.

I hvert fald har 'Jungleman' nu på forummet 2+2 lavet en lang tråd, hvor han lister de regler, der skal overholdes af især 'Durrrr', der har været meget fraværende på bordene online.

En af de vigtigste regler er nok, at der for hver to måneder skal spilles minimum 8.000 hænder.

Lykkes det ikke, så skal den fraværende spiller betale $40.000, og for hver gang, det gentages, lægges der yderligere $10.000 oveni hver bøde. Det samme gør sig gældende, hvis en af spillerne ikke er klar til at spille minimum 14 dage i løbet af den samme periode over to måneder.

For at det skal gå helt fair til, så er det et panel af objektive dommere, der skal afgøre, hvem af de to spillere, der begår forseelserne, og altså dermed kommer til at betale gildet.
asd